• Man troede næsten, at det ikke kunne blive vildere: Populært vægttabsmiddel i massiv fremgang

    Источник: BDK Finans / 04 май 2024 05:35:59   America/Chicago

    Da Novo Nordisk lancerede vægttabsmidlet Wegovy, havde ingen forventet den succes, som vidundermidlet skulle få. Og næsten, som man ikke kunne tro, at det ville blive større, fortsætter triumfen for den danske virksomhed. Antallet af brugere af vægttabsmidlet er femdoblet i USA i årets første tre måneder, hvilket svarer til 25.000 nye brugere af Wegovy om ugen. Det skriver BBC. Den markante stigning afspejler den brændende efterspørgsel, som Wegovy og søstermedicinen Ozempic har fået, efter medicinen revolutionerede vægttabs- og diabetesmarkedet. USA repræsenterer langt det største marked for virksomheden, da omkring 40 procent af den voksne befolkning er overvægtige, hvor mere end ti procent skønnes at have diabetes. Men lægemiddelgiganten er kommet under et prispres, der har smittet af på regnskabet. Novo Nordisk har det seneste kvartal oplevet prisfald i USA på grund af øget konkurrence, men også fordi selskabet i stigende grad begynder at levere medicinen til sygekasser, der dækker mindre bemidlede patienter og derfor kræver større prisnedslag. Samtidig har Novo Nordisks evne til at producere nok medicin også haft indflydelse. Det har simpelthen været svært at følge med den øgede efterspørgsel. Et skuffende salg Dykker vi ned i regnskabet, var Novo Nordisks salg i årets første tre måneder vokset mindre, end man umiddelbart skulle tro. Ifølge Novo Nordisks øverste finansdirektør, Karsten Munk Knudsen, betyder det, at væksten i Novo Nordisks salg kommer til at ligge omkring 20 procent – og ikke, som det umiddelbart fremgår af regnskabet, 24 procent. Derudover skuffede salget af det populære vidundermiddel i forhold til, hvad aktieanalytikerne havde forventet. Novo Nordisk fordoblede salget af Wegovy til 9,3 milliarder kroner, men analytikerne havde regnet med et salg på omkring én milliard kroner mere. Omvendt mener Karsten Munk Knudsen ikke, at der er grund til bekymring for væksten i Novo Nordisk eller salget af Wegovy. Han siger til Berlingske torsdag, at de er tilfreds med en vækst på omkring 20 procent – særligt, når man korrigerer for valutakurser samt kigger ind i en fremtid med højere vækst i det kommende kvartal. »Og endnu vigtigere. Når jeg kigger på de underliggende markedsdynamikker, ser vi en acceleration i antallet af recepter på Ozempic i USA hen over den seneste måned til halvanden. Når vi kigger på antallet af nye recepter og det samlede antal recepter på Wegovy, så ser vi også nogle rigtig fine dynamikker. So all is good,« sagde Karsten Munk Knudsen. Han fik støtte af medicinalanalytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen. Analytikeren sagde til nærværende avis, at investorerne ikke skal bekymre sig om, hvorvidt Novo Nordisks salgsvækst kommer til at lide skade af prispresset på Ozempic og Wegovy. »Jeg er sikker på, at Novo Nordisk har nogle helt klare beregninger på, hvor meget de kan sænke prisen, i takt med at salgsvolumen vokser,« siger Søren Løntoft Hansen torsdag. Novo Nordisk-aktien endte i et kursfald på godt 2,7 procent torsdag. https://www.berlingske.dk/virksomheder/man-troede-naesten-at-det-ikke-kunne-blive-vildere-populaert
Опубликовать